ERHVERVS-PhD / Absurdity and the Sensible Decision. Implementation of Danish labour market policy

NINA HOLM VOHNSENNINA HOLM VOHNSEN

Absurdity and the Sensible Decision. Implementation of Danish labour market policyAbsurdity and the Sensible Decision. Implementation of Danish labour market policy

I min ph.d.-afhandling følger jeg forberedelsesfaserne og gennemførelserne af et kontrolleret forsøg på sygedagpengeområdet. Min forskning bygger på feltarbejde i henholdsvis Beskæftigelsesministeriet, et kommunalt jobcenter, samt hos en ’anden aktør’, som har besvaret det kommunale udbud på sygedagpengeområdet. Gennem et fokus på de øjeblikke, hvor der træffes beslutninger, dokumenterer jeg, at implementeringsfasen er præget af en række brud og bevægelser væk fra forsøgsdesignet. Jeg viser, hvordan selve planlægningen af forsøget foregår fortløbende i alle tre organisationer gennem hele forsøgets gennemførelsesfase. På baggrund af det præsenterer jeg en ny implementeringsteori, som bryder radikalt med klassiske forståelser af planlagt udvikling, som anser afvigelser fra det planlagte, som uheldige biprodukter eller sideeffekter ved udvikling, snarere end at anskue afvigelse, som selve den måde hvorpå udvikling nødvendigvis foregår.

I afhandlingens fortællinger har jeg særligt fokus på dét, jeg med en samlebetegnelse kalder ’det absurde’, og som dækker over det de ansatte i de førnævnte organisationer beskriver som formålsløst, uhensigtsmæssigt, meningsløst eller netop absurd. I organisatoriske rammer, hvor aktiviteter altid skal være formålsrettede, hensigtsmæssige og meningsfulde, har det at tage oplevelsen af absurditet alvorligt – både analytisk og teoretisk – givet adgang til at udfolde og udforske den overflod af konkurrerende formål, værdier og strategier, som karakteriserer hverdagen i komplekse organisationer. Kort sagt: Oplevelsen af absurditet og formålsløshed dækker over tilstedeværelsen af en overflod af divergerende formål, som forhindrer hinanden i at opfyldes.

Se mereSe mere

Læs folder om Nina Vohnsens forskningsprojekt

Folder om Ph.d-projekterne

Essays og blogindlægEssays og blogindlæg

Nina Vohnsens essay Forskning og begær

Nina Vohnsens blogindlæg

Working Paper: Behov i udviklingen i den offentlige sektor

Resume: Absurdity and the Sensible Decision. Implementation of Danish labour market policy

PhD thesis: Absurdity and the Sensible Decision – implementation of Danish lobour market policy