Hver eneste dag bruger vi tal til at beskrive vores verden, og ofte til at argumentere for vigtige beslutninger. Når nu tal spiller så stor en rolle, hvordan kan vi så, via visualisering opnå langt større bevågenhed og nysgerrighed, når budskaber ikke præsenteres som tørre tal, men som spændende modeller og billeder?
Til dette WorkingLab præsenterede MindLab erfaringer med tal-visualiseringer og modeller og værker af studerende fra Kunstakademiets Billedkunstskoler og Designskolen. Den hollandske designer Thomas Castro fra design studio LUST præsenterede os for en række data visualiseringer via digitale platforme.