Det sker i MindLab / Arkiv / Kan design transformere den offentlige sektor?

02/10 200902/10 2009

Kan design transformere den offentlige sektor?Kan design transformere den offentlige sektor?

Den 11. november inviterer DDA og MindLab til et eftermiddagssymposium, hvor vi viser, hvordan design anvendt som innovationsmetode kan transformere og effektivisere den offentlige sektor. MindLab vil dele praktiske erfaringer med at arbejde med designprocesser og -tilgange internt i den offentlige sektor, og hvilke krav det stiller til designeren. Vi stiller skarpt på resultaterne, og på hvordan et samarbejdet mellem den offentlige sektor og designbranchen bliver en succes.

Den offentlige sektor bliver konstant mødt med større og større krav til performance, services og ikke mindst kravet om mest mulig kvalitet for færrest mulige skattekroner. Det er centrale udfordringer, der forudsætter, at den offentlige sektor effektiviseres og rustes til at innovere fremadrettede og bæredygtige løsninger, som tager udgangspunkt i borgerne og deres behov.

På symposiet vil du bl.a. blive præsenteret for en aktuel case, hvor Kriminalforsorgen og VIA Design fortæller om, hvordan design har været anvendt som en innovationsmetode til at ændret kulturen på ledelsesplan og til at designe et bedre arbejdsmiljø for ansatte og indsatte.

11. november kl. 14-16.30
Sted: MindLab, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K
Tilmelding: senest 6. november til shj@danishdesignassociation.com